Fra idealisme til ide
Det hele startede for mange år siden. Da jeg arbejdede som designer for en virksomhed der hed Novotex. Det hedder den stadigvæk. Og ligesom dengang, går de forrest med deres unikke produkt
"Green Cotton". De gør det rigtig godt. Nok mest fordi de gør det der er rigtigt! Virksomhedens grundlægger og øko-guru - Leif Nørgaard - lever desværre ikke lægnere. Men datteren har taget over. Og konceptet, missionen og idealismen omkring økologisk bomuld lever videre. Og har sat sine rødder dybt i mig.
Idealismen er blevet til en idé der hedder "zycluz".
Hele ideen med zycluz er at skabe og sælge økologiske og bæredygtige baby- og børneprodukter – i butikker og på internettet – til alle mennesker, som vælger at handle med omtanke for mennesker og miljø – uden at være fanatiske”...
Vores mission er "at give alle god samvittighed når de handler”.
Og vores mål er at blive kendt for ærlighed, bæredygtighed og kreativitet. Det er store ord - men så længe vi tænker før vi handler, skal vi nok nå målet.
zycluz er 100% ejet af
Designlink ApS, som designer og udvikler nogle af zycluz' produkter.